Menu
Menu
Atomkraft er en energikilde, der virkelig kan sætte gang i debatten – og med god grund. Der er nemlig både fordele og ulemper ved de famøse atomkraftværker. Selvom atomkraft på mange måder er en miljøvenlig, vedvarende energiform, har den gennem tiden også været skyld i flere alvorlige ulykker. Kernekraft er derfor på mange måder en energikilde, der nok ikke stopper med at blive omtalt lige foreløbigt. Her på siden kan du blandt andet blive klogere på, hvad atomkraft er, hvordan et atomkraftværk virker, og hvilke fordele der er ved atomkraft.
Der findes mange forskellige former for vedvarende energi, heriblandt vindenergi, solenergi, biobrændsel, vandenergi og atomkraft. Atomkraft er en energiform, der udleder minimale mængder af CO2, og den er samtidig en alternativ energikilde, som er både grønnere og mere klimavenlig. Et atomkraftværk genererer varme ved brug af det radioaktive grundstof uran. I modsætning hertil genererer traditionelle kraftvarmeværker varmeenergi ved afbrænding af eksempelvis kul, olie eller naturgas.
Uran er et radioaktivt grundstof, som findes alle steder i naturen i eksempelvis jord, vand og bjergarter. Det er et gråligt og svagt metal, der typisk optræder i meget små mængder. Det kræver derfor også kun meget små mængder af uran at drive et atomkraftværk. Når uran er beriget, vil det sige, at den naturlige sammensætning af isotoper i uranen er ændret. Det bliver den gennem avanceret udstyr og specielle faciliteter. Uran kan først anvendes i et atomkraftværk, når den er beriget.
Fission er med til at generere varmeenergi ved hjælp af uran. Fissionsprocessen foregår i reaktoren på kraftværket, hvorfra den spalter de radioaktive kerner ved brug af neutroner. Når neutronerne rammer atomerne, bliver atomkernen spaltet, hvilket frigiver store mængder energi.
Det er en konstant proces i et atomkraftværk, hvor der hele tiden udsendes nye neutroner, som skal kollidere med andre atomer. Der opstår en form for kædereaktion, som kontrolleres med såkaldte kontrolstænger. Stængerne består af et materiale, der kan absorbere neutroner. Når kontrolstængerne sænkes ned i uran, kan de tiltrække neutroner og herved bremse fissionsprocessen. Det er energifrigivelsen fra denne kædereaktion, som varmer reaktoren op.
Atomkraftværker udvikles og forbedres konstant, og i dag er moderne kernekraftværker faktisk sikrere end nogensinde før. På verdensplan udgør kernekraft omkring 15 % af den samlede energiforsyning, og der arbejdes hele tiden på at udvikle bedre atomreaktorer. Nye reaktorer forventes i fremtiden at kunne erstatte den nuværende urankernereaktor, som vil være både mere effektive, sikrere og renere.
Et atomkraftværk har til formål at omdanne termisk energi til elektricitet. Det sker ved, at vand opvarmes, indtil der dannes damp. Denne damp driver en turbine, som arbejder sammen med en generator, der producerer elektricitet. Måden, hvorpå den kinetiske energi håndteres i første trin af processen, er med til at gøre et atomkraftværk til noget særligt. Processen er derfor:
Et flertal i Folketinget i Danmark besluttede i 1985, at atomkraft ikke skulle være en del af landets fremtidige energiplan. Derfor er det heller ikke muligt at finde et atomkraftværk i Danmark. Der importeres dog fortsat elektricitet fra atomkraftværker som eksempelvis Sverige og Tyskland.
Det kræver som sagt kun små mængder af uran at drive et atomkraftværk. I et almindeligt kraftværk kræver det faktisk kun ét gram beriget uran at producere samme mængde energi som 2,8 tons kul. Der findes rigtig meget uran, og med cirka 5.500.000 tons uran er der uran nok til minimum 100 års forbrug.
Mange steder i verden spiller atomkraft en vigtig rolle for energiforsyningen. Primært i Vesten findes der dog ikke så mange atomkraftværker, hvilket nok skyldes en usikkerhed om energikildens potentiale. Der er både fordele og ulemper ved atomkraft, hvoraf den største fordel nok må være, at det bidrager til et bedre klima. Når fossile brændstoffer omstilles til bæredygtig energi, bliver jorden automatisk en smule grønnere. Derudover bliver det hele tiden bedre, billigere og mere anvendeligt at få strøm fra vedvarende energikilder på grund af forbedret teknologi.
Kernekraft er som sagt vedvarende energi, og derudover er den CO2-neutral. Som udgangspunkt medvirker atomkraft derfor ikke til de temperaturstigninger, som vi oplever på verdensplan. Selvom et atomkraftværk i sig selv ikke udleder CO2, bidrager det alligevel en smule til klimabelastningen. Det kræver eksempelvis omkring 10 år at bygge et kernekraftværk, hvilket uden tvivl ikke er en særlig klimavenlig proces.
Der er mange fordele ved atomkraft, men der er også flere ulemper. Som energikilde er atomkraft blandt andet mindre pålidelig end fossile brændstoffer. Derfor er der en risiko for, at meget af overskudsstrømmen går til spilde. En anden ulempe ved kernekraft er affaldet, som kraftværkerne genererer. Affald fra atomer er nemlig radioaktivt, og det kan derfor gøre skade på mennesker, dyr og miljøet, hvis det ikke bortskaffes hensigtsmæssigt. I dag bliver affaldet typisk deponeret dybt nede i jorden og indkapslet i beton. På den måde kan strålingen ikke slippe ud og gøre skade.
Vidste du, at du kan sælge dit overskud af strøm? Hvis du privat producerer mere el, end du selv har brug for i din husstand, kan du sælge din overskydende strøm og spare dig selv for mange penge.
Atomkraft blev brugt første gang i 1789, da en tysk kemiker ved navn Martin Klaproth opdagede uran. Senere i 1938 blev fissionsprocessen opdaget af de to tyske kemikere O. Hahn og F. Strassmann, og i 1942 dannede University of Chicago rammerne for den første atomreaktor. Dengang fokuserede atomforskningen på at udvikle våben til 2. Verdenskrig, og den 6. august 1945 blev verdens første atombombe kastet ned fra et amerikansk bombefly. Atomkraft har altså tidligt skabt ulykker, men efter krigen blev udviklingen af atomenergi med fokus på mere civile formål.
I 1947 fik Storbritannien sin første forsøgsreaktor, og i 1956 åbnede verdens første atomkraftværk i industriel skala. I den efterfølgende periode frem til 1986 blev der bygget hele 409 atomreaktorer over det meste af verden.
Atomkraft har desværre været årsag til flere voldsomme ulykker. I 1986 eksploderede en reaktor på et atomkraftværk ved byen Tjernobyl, hvilket automatisk satte en kraftig dæmper på bygningen af reaktorer. Tjernobyl-ulykken er den værste atomkraftulykke nogensinde, og den kostede mange liv, ligesom blandt andet forekomsten af kræft i skjoldbruskkirtlen steg markant i de efterfølgende år. Det er nok især katastrofen i Tjernobyl, som langt de fleste forbinder med atomkraft og ulykker, men også eksplosionen på et kraftværk i Fukushima i 2011 har fået mange til at sætte spørgsmålstegn ved atomkraft som førende energikilde.
Der er nok ikke nogen tvivl om, at debatten om atomkraft som fremtidens energikilde virkelig kan dele vandene. Nogle eksperter mener eksempelvis, at kernekraft ikke er en realistisk løsning på klimaproblemerne, da det netop tager mange år at bygge et atomkraftværk. Omvendt bruger andre eksperter netop den lange byggetid som argumentation for at gå i gang med at bygge atomkraftværker med det samme. Om atomkraft i form af et atomkraftværk bliver fremtidens energiløsning, kan være svært at spå om, da der er mange fordele og ulemper ved den effektive atomenergi.
