Forstå selvbetjeningen: Timeflæast forbrug

Hvis du har en fjernaflæst måler kan du tilgå selvbetjeningen og se dit timeaflæste forbrug

Hvis du har en fjernaflæst måler kan du tilgå selvbetjeningen og se dit timeaflæste forbrug. Det betyder, at man kan logge ind på selvbetjeningen og se, hvordan ens elforbrug er fordelt helt ned på time-niveau. Man kan bruge oplysningerne som en del af en energispareindsats fordi at man kan isolere de tidspunkter, hvor man bruger meget el. På sigt kan man også bruge oplysningerne til at få en lavere elregning fordi man kan flytte sit elforbrug til tidspunkter, hvor elprisen er lavere. Uanset formålet, så kan det altid være sjovt at få et indblik I fordelingen af sit elforbrug.

Hvordan finder du dit timeaflæste forbrug? Første skridt er at logge ind på selvbetjeningen. Hvis du er I tvivl om, hvordan du logger ind på selvbetjeningen så kan du læse det i starten af vores første vejledning. Når du er logget ind på selvbetjeningen bedes du klikke på ”Timeaflæst forbrug” i menuen til venstre.

Når det er gjort, så kommer der en ny side frem med en oversigt over fordelingen af forbruget. Øverst under ”Vælg periode” er det muligt at vælge en periode for visningen af forbruget. Længere nede på siden – se billedet nedenfor – kan man også vælge om visningen skal være ”dag, måned eller år”. Hvis man ønsker et hurtigt overblik anbefaler vi at man vælger visningen som måned – og ønsker man at dykke længere ned så kan man vælge ”dag”. På billedet herunder har vi valgt visningen på dagsniveau. Her kan man se, hvordan det er et stabilt niveau indtil omkring klokken 08:00 om morgenen. Grunden til at der er et forbrug om natten er typisk et standby forbrug. Klokken 08:00 er der så en mindre aktivitet (det kan være, at personen vågner). Mellem 08:00 og 10:00 falder forbruget, og omkring 11:00 stiger forbruget (det kan være personen kommer hjem igen). Igen klokken 14:00 stiger forbruget og klokken 18:00 omkring middag er det er højere forbrug end resten af dagen. Derefter falder forbruget og klokken 23:00 falder forbruget til standby-forbruget, hvilke kunne tyde på at personen går i seng.

Ovenstående er et eksempel på, hvad man kan bruge visningen af forbruget til. Med den nye viden kunne personen i hustanden eventuelt kigge på standby-forbruget, som kan faktisk typisk udgør omkring 10% af det samlede elforbrug. Derefter kunne personen kigge på, hvorfor forbruget pludselig stiger om eftermiddagen (hvis ikke personen kommer hjem der). Efterfølgende kunne man forsøge at bruge mindre el om aftenen. Der er mange muligheder, men vigtigst af alt er at visningen kan give inspiration til at øge spareindsatsen. Man kan bruge oplysningerne som man ønsker – og har man spørgsmål til ens forbrug så hører vi meget gerne fra dig. Husk dog, at vi ikke må bruge det timeaflæste-forbrug til afregning – det kommer med flexafregning.