For højt forventet forbrug ved flytning?

Når du tilmelder dig nettopower, beder vi om, at du indtaster et forventet årsforbrug. Det tal bruger vi til at danne din første a conto-regning. På dette tidspunkt har vi ikke anden information på dig end, hvad du selv har indtastet. Det er først lige inden, du bliver aktiv kunde, at vi anmoder  Datahubben (fælles IT-system, som indeholder data fra 3.3 millioner elmålere i hele Danmark), om data på dig således, at vi kan afregne med dig efter det foregående års elforbrug.
Hvis jeg lige er flyttet ind, hvordan kan I så afregne med mig efter sidste års elforbrug?
Vi afregner med dig efter det forbrug der har været på adressen gennem et år. Så, hvis den tidligere ejer havde et højt forbrug, så afregner vi dig også automatisk efter det forbrug. Når vi får en aflæsning, så laver vi en korrektion. Det vil sige, at vi kigger, på hvilket forventet forbrug, du er sat til, og hvad du rent faktisk har brugt. Har du brugt mindre, end vi estimerede dig til, får du blot beløbet ind på din nettopower konto. Når der er kommet tilpas med aflæsninger ind, vil Datahubben (hvor vi får tallet fra), automatisk registrere, at der er sket en ændring af det forventede forbrug, og dermed sættes det forventede forbrug ned. Derefter kan vi begynde at afregne dig efter ”dit korrekte” forventede årsforbrug. Vi kan desværre IKKE ændre det forventede årsforbrug – selvom vi ved, at du ikke kommer op og bruger det samme, som den tidligere ejer. Det SKAL ændres igennem Datahubben. Som nævnt, ser vi frem til flexafregning, hvor vi kan afregne efter dit faktiske forbrug. Så slipper vi også for at afregne med dig efter et estimeret årsforbrug.