NettoPower kræver skrappere sanktioner mod fup-sælgere

Direktøren i Danmarks billigste elselskab har selv ved flere lejligheder prøvet at blive kontaktet af konkurrenternes el-sælgere. Nu kræver han hårdere sanktioner

Fup-elsælgere kontant
I aftes kunne forbrugermagasinet Kontant på DR1 afsløre, hvordan flere energiselskaber bruger særdeles ufine metoder, når de forsøger at hverve nye kunder.
 
Programmet kunne blandt andet afsløre, hvordan selskaberne i strid med dørsalgsloven benytter telefonsælgere, som uopfordret ringer private forbrugere op. Desuden var sælgernes tilbud knap så tillokkende, når de blev gået efter i sømmene.
 
Og det er særdeles svært for kunderne at gennemskue tilbuddene, fortæller Frank Bengtsson, direktør i det aarhusianske energiselskab, NettoPower, som i 2013 blev kåret som årets billigste elselskab.
 
Han har ved flere lejligheder selv prøvet at blive ringet op af konkurrenternes el-sælgere, som har givet ham tilbud, som lød betydeligt bedre, end de i virkeligheden var.
 
- El-sælgerne er utrolig dygtige til at skjule selskabernes reelle priser. De bruger begreber, som de færreste forbrugere forstår, og de pakker deres tilbud ind i svært gennemskuelige introduktionspriser og kampagnetilbud, som selv for erfarne branchefolk er svære at forstå, siger Frank Bengtsson.
 
- Nogle gange må jeg virkelig holde tungen lige i munden for at forstå, hvad de siger.
 

Kræver hårdere straffe

Ifølge Frank Bengtsson har de uopfordrede opkald stået på i årevis, men sælgerne er blevet langt mere aggressive inden for det seneste år.
 
- Det er som om, at der er sket i forråelse i branchen. Det virker som om, at nogle af selskaberne tager en velkalkuleret risiko, når de ringer private forbruger op. Hvis de kan ringe tusindvis af privatkunder op, og der blot er en lille håndfuld, som klager, så står straffen slet ikke målt med den potentielle gevinst, siger Frank Bengtsson, som efterlyser hårdere straffe.
 
- Det er de samme selskaber, som overtræder loven igen og igen – jeg kan ikke forstå, at man fra myndighedernes side ikke kan tage lidt hårdere fat i kraven på dem. De underminerer branchens ry og gør det sværere for de lovlydige selskaber at komme i dialog med kunderne, siger han.
 
Hos NettoPower har man for nylig dannet brancheforeningen Energisammenslutningen sammen med en række andre selskaber. Her er et af målene at bekæmpe de ufine salgsmetoder i branchen og gøre markedet mere gennemskueligt. 
 
Her giver Frank Bengtsson desuden syv spørgsmål, som du bør stille, hvis du bliver kontaktet af en el-sælger.
 
 
 

Comments

A
 
Trustpilot

NettoPower er i toppen over Danmarks bedst anmeldte energiselskaber på Trustpilot. 

 

Find os på trustpilot

NettoPower kundeservice
Vi elsker at tale energi

Vores kunder er i centrum af vores virksomhed. Hvis du har brug for hjælp til at forstå, hvordan NettoPower arbejder, kan du kaste et blik på vores spørgsmål og svar (FAQ) eller ringe til os på 70 500 500.

 

Spørgsmål og svar