NettoPower var Danmarks billigste elselskab i 2013

nettopower var det billigste elselskab i 2013. Det viser den mest omfattende sammenligning af elpriserne på det danske marked

En gennemsnitlig, dansk hustand med et årligt strømforbrug på 4.500 kWh kan spare 1.400 kr. på elregningen hvert år ved at skifte fra det dyreste elselskab til det billigste. Det dokumenterer den mest omfattende sammenligning af elpriserne i Danmark for 2013.
Sammenligningen er gennemført af nettopower, som nu har dokumentation for, at selskabet var det billigste elselskab i 2013. Undersøgelsens resultat bekræftes på tv2.dk i 2. juni 2014.
– Vi satte os for at gennemføre sammenligningen for at kaste lys over, hvad strøm egentlig koster på det danske elmarked. Og så havde vi nok også en lille formodning om, at vi var lidt billigere end konkurrenterne, selvom det ikke altid ser sådan ud på Elpristavlen.dk, siger Frank Bengtsson, direktør i nettopower, og tilføjer:
– Vi er utrolig stolte over, at vi nu kan kalde os det billigste elselskab i Danmark i 2013 – samtidig med, at vi ifølge Trustpilot har branchens bedste kundeservice, siger han.

Svært at sammenligne priser

nettopower har gennemført sammenligningen ved at indhente dagspriser for samtlige elprodukter på det danske marked i 2013. Herefter er der regnet en gennemsnitlig kWh-pris for alle produkter, hvorefter selskabernes abonnementer og gebyrer tilføjet. Til sidst har nettopower regnet en totalpris for 12 måneder ved et gennemsnitligt forbrug på 4.500 kWh.
I sammenligningen finder man alle produkter, der har eksisteret i mere end 11 måneder af 2013 og er tilgængelige for alle, private forbrugere.
Det har taget nettopower flere måneder at gennemføre sammenligningen, og selvom Frank Bengtsson er stolt over resultatet, så er han alligevel ærgerlig på forbrugernes vegne over, at det endnu ikke er lykkedes branchen at få skabt mere gennemsigtighed omkring de danske elpriser.
– Det er alt for kompliceret at sammenligne elpriser i Danmark. Og derfor er der heller ikke nogen almindelige forbrugere, som kan gennemskue, om de gør en god handel eller ej, siger han.

Selskaber laver krumspring

Ifølge Frank Bengtsson kan forbrugerne end ikke være sikre på, at de får et retvisende billede af elpriserne på Elpristavlen.dk, som er den officielle side, hvor forbrugerne kan sammenligne elpriser.
– Det store problem er, at Elpristavlen.dk kun viser priserne for én måned ad gangen, og der er jo ingen forbrugere, som køber el for bare en enkelt måned, siger Frank Bengtsson.
– Nogle selskaber laver derfor nogle krumspring for at komme til at se billige ud på Elpristavlen. De giver én måneds gratis strøm eller på anden måde laver introduktionstilbud, som slører selskabets reelle pris. Det er derfor uhyre svært for forbrugerne at gennemskue, hvad de betaler, når introduktionsperioden er omme, siger Frank Bengtsson.
De tre billigste elselskaber i 2013 var nettopower, Switch.dk og Nyfors Energi A/S.