Ny betalingsmetode med automatisk optankning sidste bankdag i måneden

På det seneste har vi haft mange forespørgsler på en betalingsmetode på betalingskort, hvor datoen for optankningen er den samme, og hvor alle korttyper kan bruges. Vi har lyttet og er kommet frem til en ny betalingsmetode, som på nuværende tidspunkt kun er tilgængelig til eksisterende kunder. Det betyder at vi kan tilbyde månedlig betaling med optankning den sidste bankdag i måneden med alle slags kort – også VISA elektron og Mastercard. På den måde forsøger vi ikke at hæve når din nettopower-konto nærmer sig 0 kroner, men først den sidste bankdag i måneden. Der er et tillæg på 19 kroner om måneden, hvis man vælger denne betalingsmetode. Du kan allerede nu skifte betalingsmetode ved at:

1.  Log på selvbetjeningen 

2. Tryk på ”Skift betalingsmetode” i menuen til venstre (som vist på billedet)

3. Vælg ”betalingskort” under ”betalingsmetode”. ´Herefter vælges månedlig á conto-betaling med andet kort. Til sidst bedes du godkende på den grønne knap (som vist på billedet)

*Vigtigt*: Når du skifter betalingsmetode så forsøger vi automatisk at hæve, hvis der er en manglende betaling. Herefter hæver vi fremadrettet den sidste dag i måneden.

Er man det mindste i tvivl, så skal man ikke tøve med at kontakte os.