Smart grid

Hos nettopower har vi udviklet
vores egne intelligente systemer,
som vil kunne bruges sammen
med smart grid, når det kommer op at køre.

Hjem / Smart Grid

Smart Grid

En smart grid er et elsystem hvor produktion, transport og forbrug af el kobles intelligent sammen.

Systemet, der er baseret på informations- og kommunikationsteknologi, har til hensigt at gøre produktionen og distributionen af el mere effektiv, pålidelig, økonomisk rentabel og ikke mindst bæredygtig. Udviklingen af smart grid’en skaber en række spændende perspektiver for både energiselskaberne og forbrugerne.

Fordele ved smart grid

En af fordelene ved implementeringen af smart grid’en er, at man bedre og hurtigere vil kunne identificere eventuelle fejl på elnettet. I forhold til mange af de fejl, der måtte opstå, vil man med smart grid’en kunne undgå brugen af teknikere til at udbedre dem, da systemet langt hen ad vejen vil være selvhelende.  

En anden væsentlig fordel ved smart grid’en er, at systemet vil gøre det muligt for forbrugeren at reducere elregningen betydeligt. Som forbruger vil du, ud over at kunne tjekke dit forbrug på time- eller dagsbasis, kunne kommunikere og interagere med elsystemet og produktionen gennem intelligent styring af dine elapparater. Du kan med andre ord give besked om, hvornår elapparaterne skal tænde og slukke. På denne måde kan du spare strøm og eksempelvis have udvalgte elapparater kørende om natten, hvor strømmen vil være billigere.

Hvis udbredelsen af elbiler i Danmark i fremtiden oplever et boom, har smart grid’en også her potentialet til at spille en vigtig rolle i forhold til at dække den enkelte bilists individuelle energiforbrug til transport. Alt sammen til gavn for miljøet og bæredygtigheden. 

Derudover er det værd at notere sig, at systemet efter alt at dømme vil føre lavere omkostninger til elproduktion med sig, fordi udbyderne vil kunne udnytte kapaciteten bedre og sprede forbruget ud. Dette vil kunne give forbrugerne yderligere elbesparelser. Smart grid’en vil sandsynligvis føre variable nettariffer med sig, og man vil eksempelvis kunne få strømmen billigere, hvis man lægger en stor del af sit forbrug uden for spidsbelastningsperioderne.  

Hos nettopower har vi udviklet vores egne intelligente systemer, som vil kunne bruges sammen med smart grid’en, når systemet kommer op at køre. Vi er altså fuldt ud rustede til at tage del i fremtidens intelligente elsystem, så vi kan skabe yderligere værdi for vores kunder.

Smart meter

Inden år 2020 udløber, skal alle elselskaber ved EU-lov have installeret et såkaldt smart meter i de danske hjem. Et smart meter er en fjernaflæsningsmåler, der automatisk kan kommunikere med kunden, netselskabet og de forskellige handelsselskaber om forbrugerens aktuelle data.

Med et smart meter vil du som forbruger kunne blive en del af fremtidens smart grid, og du vil, til forskel fra i dag, kunne modtage øjebliksbilleder af dit elforbrug. Det betyder, at du får mulighed for at tjekke forbruget via mobiltelefonen eller på din computer. Samtidig vil du med fordel kunne skifte mellem forskellige tariffer alt efter udseendet på dit forbrug.

Hidtil har man hovedsageligt testet smart meteret på elområdet, men det er planen, at også gas, vand og varme skal kobles på. Installationen af smart metre sker som et led i udviklingen af det intelligente elsystem kaldet smart grid’en.

Relevante links

Hvis du har lyst til at vide mere om smart grid, kan du gøre brug af nedenstående links:

I vores nyhedsbrev har vi skrevet om at vi, nettopower, deltager i en pilottest om smart grid

nettopower deltager i pilottest

Relevante rapporter, analyser og dokumenter fra Dansk Energi:

danskenergi.dk

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet skitserer, hvad smart grid er og hvad indførelsen af det intelligente elsystem indebærer:  

kefm.dk

Energinets video på YouTube omkring smart grid:

youtube.com