Miito

Hvordan kan man ændre folks vaner med at overfylde elkedlen og på den måde spare energi?

Hjem / Ting vi elsker / Miito

Miito

For at svare på spørgsmålet om, hvordan man ændre folks vaner med at overfylde elkedlen, og på den måde spare energi, starter med et total redesign af elkedlen som vi kender den i dag. De fleste personer kender til, at man fylder elkedlen med en masse vand. Når vandet koger hælder man halvdelen op i ens kop, og lader resten stå i elkedlen. Når tørsten igen trænger sig på er vandet koldt, og det får lige en tur mere i elkedlen. På den måde bliver der spildt en masse energi, og det er hvad Miito laver om på med deres innovative produkt.
 
Miito virker på den måde at du har en stav og en induktionsplade. Når staven står placeret på induktionspladen er pladen på standby mode. Når man fjerner staven, og placerer fx en kop, og sætter staven ned i, så opstår der induktion og vandet bliver varmet op. Når vandet når kogepunktet stopper Miito automatisk og når man fjerner den varme kop, og sætter staven ned på induktionspladen, så er den atter på standby.
 
I de foregående år har vi set mange nye elkedler på markedet, men ens for de fleste af dem er at de er blevet smarte at se på, men bruger meget mere energi. Derfor kunne Miito være et ganske fint alternativ til den energibevidste bruger. Vi er i hvert fald imponeret. 

For de interesserede skal det lyde at produktet er under udvikling. Man kan dog skrive sig op til nyheder om lancering på Miitos hjemmeside.