Arbre à Vent

Vindmøllen der ser organisk ud, og som kan placeres i parker og centrum af byer

Hjem / Ting vi elsker / Arbre à Vent

Arbre à Vent

Når man tænker på en vindmølle, så tænker man typisk på et stort monster af en opfindelse som absolut ikke kan stå inden i centrum af byen. Den tanke agter det franske firma NewWind at lave om på.
 
NewWind har opfundet “møllen” Arbre à Vent som har omtrent samme størrelse som et almindeligt træ. Arbre à Vent er bare alt andet end et almindeligt træ da det er lavet af stål og består af 63 turbiner kaldet Aeroleaf. Det er turbinerne eller ”bladene”, som generer strømmen. Aeroleaf er designet så de er næsten lydløse og lavet til at modstå storm og dårligt vejr. Alt efter vind og vejr, så kan et træ lave nok strøm til 83% af strømforbruget for en almindelig fransk familie.
 
 
nettopower - ting vi elsker - arbre-vent
 
 
Hvis man har været en smut forbi Place de la Concorde i Paris fra mellem den 12. marts – 12 maj 2015 så har man måske set Arbre à Vent i aktion. Den har stået fremme så publikum kunne se og bedømme de omgivelser den er tænkt at skulle placeres i. 
 
Det er ikke til at finde meget information om prisen på Arbre à Vent, men det tyder på at den kommer til at koste omkring 220.000 kroner. Men så får man også turbinerne med. Hos nettopower ser vi frem til, hvad prisen lander på og hvor lang tid det tager om at hente investeringen hjem. Men én ting er sikker, det er flottere end at have en stor vindmølle i haven. 
 
 

IFrame