Engmark Is

Det lille ismejeri blev stiftet i 2013 af Tina og Martin Tving Bruun sammen med Tinas forældre, Birgit og Jens Erik Therkelsen

Hjem / Ting vi elsker / Engmark Is

Engmark Is

Det var Tina Tving Bruuns mål, at skabe et ismærke, der var økologisk, bæredygtigt, lokalt og med sæsonbestemt indhold, og det er lige præcis hvad hun har gjort med Engmark Is. På familiens gårdmejeri nær Give har Tina skabt en serie håndlavede økologiske ispinde af jersey fløde, æg fra naboens gård og frugt, bær og urter, der gror i lokalområdet.
 
Det lille ismejeri blev stiftet i 2013 af Tina og Martin Tving Bruun sammen med Tinas forældre, Birgit og Jens Erik Therkelsen. Engmark bruger mælken fra de 200 jersey køer på økomejeriet til at kreere nogle helt unikke smagsvarianter: Rabarberdrøm, rav, flødekaramel, signatur, pebermynte, hyld/jordbær, kartoffelis med gran er på listen, er der kommer hele tiden flere til.  
 
Som et lille gimmick har de fået lavet en Engmark is-cykel, som er en ombygget version af en longjohn, hvorfra de kan sælge is direkte fra en påmonteret fryseboks – noget som helt sikkert er et sjovt syn for kunderne.
 
Tina fik også hjælp og inspiration af kok Per Guldbrandt fra Madværket, en ny form for andelsbevægelse, som skaber kontakt mellem dygtige kokke og små producenter af gode råvarer, for at skabe ny madoplevelser for alle. Det synes vi netop er lykkedes med Engmark Is.
 
Hos nettopower går vi fuldt ind for, at små forretninger skaber unikke oplevelser for deres kunder. Vi venter spændt på at se hvilke smagsvarianter Engmark Is finder på i fremtiden.