Færger på batteri

HH Ferries ombygger deres to færger Tycho Brahe og Aurora til batteridrift

HH Ferries | Ting vi elsker

Har du hørt om batteridrevne færger? Norge har føretrøjen med deres batteridrevne færge Ampere, men Danmark vil også være med. HH Ferries, som ejer færgeruten mellem Helsingør og Helsingborg, ombygger deres to færger Tycho Brahe og Aurora til batteridrift. Det betyder, at de to færger kan sejle mellem Helsingør og Helsingborg udelukkende på elektricitet.

Batterierne vil hver have en kapacitet på 8.320 kWh, hvilket skal sikre, at overfartstiden forbliver uændret i forhold til, hvad den er nu. Efter lidt søgen på internettet fandt vi hurtigt ud af, at HH Ferries er blandt de første i verden, der overgår til ren batteridrift med så store færger (hvis vi ser bort fra Norge). Ombygningen kommer til at stå HH Ferries i omkring 214 millioner kroner, hvortil projektet er støttet med omkring 94 millioner af INEA (EU forvaltningsorgan for Innovation og Netværk). De mange penge skal gå til udbygning af elnettet, et kontrolsystem til styring af energilagring og anlæg til jævnstrøm, plus at der etableres et automatiseret landstrømsanlæg. Vi glæder os til 2017, hvor færgerne skal stå færdige, og hvor holdet bag NettoPower allerede nu har planlagt en tur til Helsingborg. 

Comments

A
 
Trustpilot

NettoPower er i toppen over Danmarks bedst anmeldte energiselskaber på Trustpilot. 

 

Find os på trustpilot

NettoPower kundeservice
Vi elsker at tale energi

Vores kunder er i centrum af vores virksomhed. Hvis du har brug for hjælp til at forstå, hvordan NettoPower arbejder, kan du kaste et blik på vores spørgsmål og svar (FAQ) eller ringe til os på 70 500 500.

 

Spørgsmål og svar