Hvorfor får man to regninger?

Vi får tit spørgsmål om, hvorfor man modtager to elregninger, og prøver her at give et svar på det.

Når man skifter elleverandør er det helt normalt at man modtager to elregninger. Det er faktisk politisk besluttet, at alle der skifter elleverandør skal leve med to elregninger indtil 1 April 2016. Markedet er ved lov delt op i en monopoldel og en kommerciel del. Det betyder at man modtager en regning på den kommercielle del (fra f.eks. nettopower) på selve forbruget (den rå strøm) og en regning på monopoldelen fra sit lokale netselskab på distribution (transport) samt skatter og afgifter. Man kan læse mere om tariffer og priser på energinet.dk
Når man skifter elleverandør bliver man ikke straffet af sit netselskab ved at de hæver deres del af regningen. Det er blot en formalitet at netselskabet opkræver skatter og afgifter samt transport. Fra den 1. April 2016 gør nye regler, at vi kan overtage hele kundeforholdet. Man vil som kunde herefter modtage én regning, som så kommer fra os.
Skulle man sidde med den mindste tvivl om, hvorvidt man betaler strøm til både os og netselskabet så må man meget gerne sende sin regning fra netselskabet ind på kundeservice@nettopower.dk. Vi kan herefter tage et kig på den, og med det samme se, hvad man betaler for. Det sker meget sjældent at der er sket en fejl, og at man betaler strøm begge steder. Faktisk så har vi kun set det én gang, men man må alligevel gerne sende regningen ind, hvis man ønsker. Det er en del af vores manifest, at man skal føle sig tryg ved sit valg af elleverandør – så det gør vi gerne.

mandag-fredag fra 09:00 til 14:00.