Biogas – et klimavenligt valg, hvor vi udnytter vores ressourcer

Produktionen af biogas har kun fået mere opmærksomhed i de senere år. Med biogas får vi nemlig en langt mere klimavenlig energikilde, hvor vi udnytter husdyrgødning og andet organisk affald – en stor og ofte uudnyttet ressource i Danmark.

Men hvad er biogas? Og hvordan laver man biogas? Det kommer vi ind på her i blogindlægget, hvor du bliver klogere på produktionen af biogas, og hvad vi kan bruge det til.

Når biogassen opgraderes, og CO2 fjernes, kan det bruges som en erstatning for naturgas, som sendes ud i gasnettet. Bliv klogere på naturgas her.

Hvad er biogas?

Biogas er en gas bestående af CH4 (metan) og CO2 (kuldioxid). Det er en form for vedvarende energi, som produceres af husdyrgødning og andet organisk affald. Når disse materialer bliver brugt til at danne biogas, bliver udledningen af drivhusgasser fra husdyrgødning reduceret. 

Biogas udgør en større og større andel af gasforbruget i Danmark. Og det er ikke så underligt, for med biogas omdannes det, vi ikke ønsker, til det, vi har brug for. Vores organiske affald og gødning omdannes nemlig til grøn biogas, når det har været en tur gennem biogasanlægget. Derefter kan biogassen bruges til at opvarme vores hjem – med grøn energi. 

Ved brug af biogas udledes der færre drivhusgasser og samtidig forurener vi grundvandet mindre, når landmændene bruger den afgassede gødning på markerne. Derfor støtter staten produktionen af biogas. Tilskuddene gives til kraftværker og virksomheder, der benytter sig af biogas. Det gælder også, når virksomhederne eller kraftværkerne opgraderer eller renser biogassen, som udledes til naturgasnettet eller bygasnettet som en erstatning for naturgas.

Ved du, hvor det meste af energien i Danmark kommer fra? Naturgas ligger på tredjepladsen efter olie og kul. Få styr på de vigtigste energikilder her.

Hvordan laver man biogas?

Biogas bliver fremstillet af organisk affald og husdyrgødning. Fremstillingen sker på et biogasanlæg, hvor affaldet gennemgår en anaerob nedbrydningsproces – det vil sige uden ilt.

Når affaldet opvarmes i de iltfrie tanke, opstår gassen. Inden biogassen kan udledes til naturgasnettet, skal biogassen dog renses for CO2 i et opgraderingsanlæg. Derefter er biogassen klar til at blive sendt ud til hele Danmark som grøn energi.

Processen kan beskrives i fire trin:

  1. Biogasanlægget modtager det organiske affald. 
  2. Affaldet opvarmes i anlæggets iltfrie procestanke.
  3. Bakterier producerer biogas i en biologisk nedbrydningsproces.
  4. Gassen renses for CO2 i et opgraderingsanlæg.

Gylle udgør omkring 75 % af den masse, der bruges i danske biogasanlæg. De sidste 25 % udgøres af andet organisk affald – f.eks. fra fødevareindustrien. 

Biogas dannes faktisk også i naturen – eksempelvis på bunden af søer og have. Det kræver blot et iltfrit miljø. Derudover er drøvtyggere, især køer, kendt for at danne metan i deres maver.

Hvad bruges biogas til?

Biogas har traditionelt set været brugt til at opvarme vores huse, når biogassen er blevet omsat til el og fjernvarme på kraftvarmeværker. I de senere år bruges biogas dog primært til opgradering. Opgraderingen betyder, at CO2-indholdet fjernes, så gassen kan bruges i gasnettet. Med andre ord erstatter biogassen naturgassen.

Derudover bruges gyllen også som gødning hos landmændene, når den er afgasset. Affaldet, som biogasanlægget modtager fra landmændene, sendes altså tilbage til landmændene, når det er afgasset.

Gyllen er nu fri for metan, der belaster både miljø og grundvand. Samtidig indeholder gyllen nu flere mikronæringsstoffer end almindelig gylle, og det optages derfor nemmere af planter og afgrøder. Mange er også glade for, at den afgassede gylle lugter mindre end den almindelige gylle, som ikke er behandlet. 

Biogas og naturgas er ikke det samme – eller er det?

Naturgas indtager en tredjeplads på listen over de mest brugte energikilder i Danmark. Gassen er altså en af de mest brugte alternativer til olie og kul. Når naturgas afbrændes, dannes der vand og CO2 som restprodukt. Men grunden til, at naturgas alligevel er et grønnere alternativ til olie og kul er, at naturgas udleder langt mindre CO2.

Selvom biogas og naturgas ikke er det samme, kan gasserne nemt forveksles med hinanden. Biogas bliver nemlig meget ofte opgraderet, så det kan bruges i gasnettet som en erstatning for naturgas. Ved opgraderingen fjernes CO2 fra biogassen. 

Vil du omstille til naturgas og grøn energi? Vi tilbyder naturgas til dig – billigt, nemt og til fordel for miljøet. Du kan tilmelde dig med ganske få klik.

Fordele og ulemper ved biogas

I Danmark har vi en meget stor husdyrproduktion – og dermed store mængder gylle og organisk affald. Derfor er det oplagt at bruge gyllen – vores store og ofte uudnyttede ressource – til noget fornuftigt, som gavner vores klima og økonomi. Derfor er det også en politisk debat, fordi man ønsker, at en større andel af gyllen skal gennem et biogasanlæg, inden det benyttes som gødning på markerne. Men hvad er fordelene og ulemperne egentlig ved biogas?

 

Først og fremmest tager vi fat i en række af de fordele, der er ved biogas. 

  • Gødning er en stor, uudnyttet ressource, som bidrager til fremtidens energiforbrug.
  • Naturgas er en snart udtømt ressource i Danmark – biogas kan delvist erstatte naturgas.
  • Biogasproduktion er en af de billigste metoder til at mindske emissionen af drivhusgasser.
  • Lugtgener ved gyllespredningen reduceres markant.
  • Tilgængeligheden af kvælstof øges ved biogasproduktion. Det giver en bedre udnyttelse af kvælstof.
  • Biogas kan anvendes til fjernvarme og erstatte fossile brændstoffer som kul og olie.

Der er endnu flere fordele, når man dykker helt ned i alle aspekter af produktionen og brugen af biogas. Både hvad angår vores miljø, landbrug og vores samfund.

Men hvad er så nogle af ulemperne ved biogas?

  • Øget trafik ved transporten af gødning frem og tilbage fra biogasanlægget.
  • Lugtgener fra biogasanlæggene. I dag er det dog muligt at begrænse lugtgenerne, hvis man etablerer et effektivt anlæg.
  • Biogasanlæggene er store anlæg og kan derfor give nogle visuelle gener. Det er naturligvis en subjektiv vurdering, om anlægget er til gene.

Ved etableringen af et biogasanlæg er det derfor vigtigt at tage planlægningen i betragtning. Så kan man nemlig tage de nødvendige beslutninger for at undgå for store lugtgener og visuelle gener. Når man gør det, er ulemperne ved biogas færre. Fordelene kommer derfor i større grad til at opveje ulemperne.