Orison

Orison er et hjemmebatteri-system, som kan lade sig selv op når prisen på el er lav og bruges når prisen er høj.

Hjem / Ting vi elsker / Orison

Orison

Orison er et hjemmebatteri-system, som kan lade sig selv op når prisen på el er lav og bruges når prisen er høj. Det lyder måske simpelt og er det faktisk også. Det eneste det kræver er at man sætter det i stikkontakten og så virker det – ifølge producenten. Orison kan gemme op til 2 kWh så der skulle være rigeligt med el til hvis man har flere timer, hvor prisen på el er meget høj. Orison kommer i to udgaver den ene, som på billedet ovenstående, og den anden som et ”lampe-tårn”. Ideen er så, at det hele kan styres igennem en app, som man kan download til iPhone eller Android. 
 
Tesla har allerede lavet et batteri, som minder lidt om dette. Men en af de store forskelle er at Orison ikke kræver en professionel installation. På den måde kan dette batteri måske være en billigere og nemmere løsning. 
 
På crowdfunding-portalen Kickstarter har folk allerede hjulpet Orison godt i gang med mere end $ 241.000. Folk er vilde med ideen, og indtil videre regner Orison med at kunne levere i starten af september 2016. Det betyder, at hvis man vil have et ”lampe-tårn”, så skal man slippe omkring $ 2000 og ønsker man et panel som på billedet, så skal man slippe omkring $ 1600. Ekstra batterier kommer til at koste i omegnen af $1100. Det betyder, at hvis man f.eks vil have mulighed for at opbevare 8 kWh til omkring $5000. 
 
Den vakse læser har dog allerede spottet udfordringen for danske kunder. Det er sådan at man i øjeblikket bliver afregnet efter en såkaldt profil-kurve. Så man bliver ikke afregnet efter ens eget faktisk time-forbrug. Det bliver der dog mulighed for med Flexafregning, som kommer ved udgangen af 2016. 
 
Om Orison bliver fremtiden er svær at spå om, men det er i hvert fald et produkt, som kunne gøre elregningen billigere for mange mennesker (såfremt det virker efter intentionen).